5. marts 2010 - 01:1 - 07:59, 13/10/2015

5. marts 2010 - 01:19 Hej Torben Bille.Jeg har lige le6st din nekrolog pe5 pol.dk. Med alt reskept for dit efterhe5nden lange virke som musikskribent, var det alligevel med undren, at der i ff8rste se6tning i din nekrolog indge5r ordet jubelidiot' i sammenhe6ng med beskrivelsen af Etta Camerons rolle som dommer i et talentshow. En rolle der dybest set intet har med hendes livshistorie at gf8re, og som du ovenikf8bet karikerer pe5 sarkastisk vis ved at gengive hendes mest anvendte se6tning i det pe5ge6ldende show. Jeg er ikke uddannet journalist, men en nekrolog er mig bekendt en betegnelse for et mindeord. I et mindeord le6gges der ve6gt pe5 den afdf8des liv og oftest personens vigtigste arbejde. Her vil det ve6re passende i en nekrolog at le6gge ve6gt pe5 hendes bedste arbejde, men i stedet le6gger du ud med en uvedkommende appetitve6kker', der opfordrer dem som kun kender hende som en jubelidiot fra et tv-program, til at give sig i kast med hendes diskografi. I din indledning forme5r du at tale ned til dine le6sere, og samtidig, men ve6rst, taler du ned til Etta Cameron og hendes efterladte.Efter en meget hurtig og ligegyldig behandling af hendes livshistorie fe5r du ogse5 smidt en sarkastisk beme6rkning om en biografi, der er skrevet om hovedpersonen i din artikel. Meget muligt at bogen er de5rlig, men synes du det har relevans i forhold til hendes livsarbejde? I se5 fald fe5r du ikke uddybet hvorfor. Du forholder dig slet ikke til nekrologen som genre, og hvis du gf8r, er det blevet til en dybt empatiforladt, overfladisk og situationsignorant skrivelse, der er pinagtig at le6se.Jeg ser frem til et svar fra digMvhPhilip Z